Start din rejse Mine sider
Send forespørgsel

Naturoplevelser i verdensklasse

Denne rejse er for jer, der ønsker at opleve magiske naturoplevelser, også efter safarien. Rejsen byder på enestående safari i Aberdare, Samburu og Ol pejeta. I runder eventyret af med et dejligt ophold i skønne Watamu, en afslappende destination med et væld af oplevelser. Her kan I tage på kajaktur gennem mangroveskovene, prøve kitesurfing, snorkle i marinparken, sejle i traditionelle dhow-både, udforske gamle ruiner eller blot nyde de smukke strande og den afslappede atmosfære.

Dette er inkluderet i prisen:

Flybilletter tur/retur fra Danmark

Safari i en privat safariudstyret Land Cruiser

Privat engelsktalende guide under hele safarien for dig og dit rejseselskab

1 nat i Nairobi

Magisk overnatning på ikoniske The Ark, inspireret af Noas Ark

Udsigt til et oplyst vandhul, hvor elefanter, bøfler og indimellem leoparder ofte viser sig

Mød "Samburu Special Five": Grevy-zebra, netgiraf, somalistruds, oryx og gerenuk

Safari i Ol Pejeta Conservancy, hvor du kan opleve verdens sidste nordlige hvide næsehorn

Fantastiske fotomuligheder og en mere rolig safarioplevelse end i de mest kendte parker

Alle entréer til nationalparker og reservater

Alle måltider under safarien samt vand i bilen

Flybilletter fra Nairobi til Malindi

7 nætter med ophold ved Det Indiske Oceans kyst i Watamu

Alle transporter under rejsen – vi tager hånd om jer hele vejen

Flying Doctors-forsikring

Døgnåben nødtelefon under rejsen

Rejsegaranti

Alle rettigheder og garantier i henhold til pakkerejseloven

Oplevelser

The Big Five safari, smukt landskab, sol og bad, møder med lokalbefolkningen

Steder

Aberdare, Samburu, Ol Pejeta, Watamu

Hvornår er den bedste tid at rejse?

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Generelt

Kenya er kendt for sin fantastiske natur, vilde dyr og fascinerende kultur. Landet tilbyder alt fra savanne til smukke strande ved Det Indiske Ocean.

Temperatur

Kenya har et varieret klima med tropisk varme ved kysten og køligere temperaturer i højlandet. Gennemsnitstemperaturen varierer fra 20 grader i hovedstaden Nairobi til 30 grader i Mombasa.

Nedbør

Nedbørsmængderne i Kenya varierer afhængigt af hvor du befinder dig i landet. Det regner mest i kystområderne, mens de nordlige dele af landet har mindre nedbør. Regnsæsonen strækker sig fra marts til maj og igen fra oktober til december.

Dag 1

Afrejse fra Danmark - Ankomst Nairobi

I dag begynder jeres Afrikaeventyr! I flyver fra Danmark og ankommer til Nairobi om aftenen, hvor I modtages af vores lufthavnsrepræsentant, som sørger for transport til jeres hotel. På hotellet venter der jer en god nats søvn inden morgendagens eventyr.

 

 

Dag 2

Til Aberdare

Efter morgenmaden tager I til Aberdare National Park, en grøn og frodig "jumanji-park" med bavianer, elefanter og leoparder. I ankommer til Aberdare Country Club ved frokosttid. Nyd panoramudsigten over parken, inden I tager på safari gennem parken med afslutning på The Ark - en skøn lodge udformet som Noas Ark. Hver etage har store terrasser med udsigt over vandhullet, hvor de vilde dyr kommer for at slukke tørsten.

Indkvartering
The Ark >
Måltider

Morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 3

Til Samburuområdet

Efter en dejlig morgenmad bliver I mødt af jeres safariguide, hvorefter rejsen går mod Samburu-området og Buffalo Springs National Reserve. Undervejs passerer I de frodige landskaber omkring Mount Kenya og kører gennem enorme ananasplantager.

I ankommer til lodgen, nyder frokosten og tager derefter på jeres første safari langs Uaso Nyiro-floden eller i de klippefyldte bakker, som lokalt kaldes for The Rocky Mountains.

Måltider

Morgenmad, frokost og aftensmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

Efter en tidlig morgenmad tager I afsted på safari. På dette tidspunkt er dyrene morgenfriske, og chancerne for at se løver og elefanter tæt på campen er gode. Hvis I er heldige, ser I parkens store og sjældne kejserzebraer og somaliske giraffer. Efter jeres safari spiser I frokost på campen, hvor I kan slappe af eller tage på udflugter. Om eftermiddagen venter et nyt safarieventyr!

 

 

Måltider

Morgenmad, frokost og aftensmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

Efter morgenmaden sætter I kurs mod Laikipia-plateauet og Ol Pejeta. Turen går gennem et frodigt landbrugslandskab, og hvis I er heldige, og vejret er godt, kan I se Mount Kenya i det fjerne. I ankommer til lodgen ved frokosttid, og om eftermiddagen venter en spændende safari i Ol Pejeta Conservancy. Parken er hjemsted for de sidste to tilbageværende nordlige hvide næsehorn og fungerer som et fristed for over hundrede truede sorte næsehorn. Her finder I også Sweetwaters Chimpanzee Sanctuary, som tager sig af forældreløse, forladte og traumatiserede chimpanser – det eneste sted i Kenya, hvor man kan se chimpanser. Ol Pejeta Conservancy er desuden også hjemsted for The Big Five, hvilket gør den til en utroligt spændende park at besøge.

Måltider

Morgenmad, frokost og aftensmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

I kører tilbage til Nairobi, og fra Wilson Airport flyver I videre til Malindi, en historisk kystby ved Kenyas kyst. Flyveturen tager lidt over en time.

Ved ankomsten til Malindi bliver I mødt af vores lokale repræsentant, som kører jer videre til jeres hotel i Watamu.

Indkvartering
Temple Point >
Måltider

Morgenmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

Watamu er stedet for dig, der vil slappe af i smukke naturomgivelser. Byen er kendt for sin tilbagelænede livsstil, og strandene her er mindre besøgte. Hvis du har lyst, kan du udforske floden Mida Creek på SUP eller i kajak.

Byen, som ligger på en lille halvø ved udløbet af Mida Creek, er omgivet af små bugter, vige og brede laguner. Koralrevet ud for kysten gør vandet roligt og krystalklart. I sommermånederne kan der nogle gange være tang på strandene. Selve landsbyen ligger mellem uberørte strande og en frodig tropisk regnskov i to beskyttede områder: Watamu Marine National Park og Arabuko Sokoke National Park.

 

Måltider

Morgenmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

Eventyret er slut for denne gang, og I tager afsked med landet, der har givet jer så mange fine oplevelser og minder for livet. Efter udtjekning bliver I hentet og kørt til lufthavnen, hvor I er fremme i god tid inden flyafgang.

Måltider

Morgenmad

Rejsebetingelser

Safarirejsers rejsebetingelser udgør grundlaget for den aftale, du indgår med os, når du booker en rejse. Læs vores rejsebetingelser.

Rejsegaranti
Safarirejser er medlem af den danske rejsegarantifond, som sikrer dig pengene tilbage, hvis din pakkerejse bliver aflyst på grund af konkurs. Kontakt Rejsegarantifonden for yderligere information via mail info@rejsegarantifonden.dk eller på deres hjemmeside www.rejsegarantifonden.dk.

Flybilletter

De fleste af vores rejser inkluderer ikke flybilletter til og fra Danmark, hvilket betyder, at du selv kan booke dine flybilletter, hvis du ønsker det. Når vi booker dine flybilletter, vil du modtage en reservation, inden bestillingen bekræftes. Det er dit ansvar at sikre, at navnet på billetterne er stavet korrekt og matcher det, der står i dit pas. Vi benytter elektroniske billetter, som du selv skal udskrive eller tilføje til flyselskabets app.

Ved rejser med faste datoer (f.eks. juleferier eller grupperejser) er flybilletter inkluderet, og du behøver ikke selv at booke flybilletter.

Vaccinationer

Det er vigtigt, at du er vaccineret, inden du rejser til Afrika. Kontakt en vaccinationsklinik eller din læge for mere information om, hvilke vaccinationer der kræves. Husk at være i god tid med vaccinationen og medbring dit vaccinationskort på rejsen. Hvis du føler dig utilpas efter rejsen, så kontakt din læge og fortæl, at du har været i Afrika.

Besøg Sundhedsstyrelsen for den seneste opdaterede liste over anbefalede vaccinationer.

Rejseforsikring

Du har selv ansvar for at tegne en rejseforsikring inden din afrejse. Medbring forsikringsbeviset på rejsen. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab og rådfører dig med dem for at sikre, at du har de nødvendige forsikringer.

Medicin og lægehjælp

En del af rejsen foregår i bushen, hvor det kan være svært at imødekomme specielle medicinske og kostmæssige behov. Derfor er det meget vigtigt, at vi får besked om eventuelle specielle behov, når du bestiller safariprogrammet. Det giver os mulighed for at tilpasse programmet eller give særlige instruktioner. Alle rejsende er ansvarlige for at medbringe den medicin, de har brug for. Det er også en god idé at medbringe håndkøbsmedicin som hovedpinepiller, håndsprit, plaster, medicin mod maveproblemer og lignende. Der findes små apoteker i mange af de landsbyer, du passerer under rejsen, men vi kan ikke garantere, at de har den medicin, du søger. Standarden på lokale hospitaler og sundhedsvæsen er relativt lav, mens hospitalerne i større byer holder en høj standard.

Bagage og vægt

Vores pakkeliste kan forhåbentlig være til nytte, når du pakker til rejsen. Pak gerne i en blød taske eller rygsæk, da der er begrænset plads til bagage i safaribiler og på safarifly.

Flyrejser til/fra Danmark
De fleste flyselskaber, som vi benytter, tillader 2 kufferter på hver 23 kg samt 8-12 kg håndbagage.

Indenrigsflyvninger
Bagagevægten på indenrigsflyvninger varierer fra 15 kg - 23 kg. Undersøg dit flyselskabs bagageregler før din afrejse.

Sørg for at have dine vigtigste ting i håndbagagen: pas, internationalt vaccinationskort, flybillet, forsikringsdokumenter, kreditkort, kontanter, recepter, medicin, kamera, kikkert og andre værdifulde genstande.

Toldregler

Det er dit ansvar at sikre, at de ting, du tager med hjem fra Afrika, er lovlige at indføre. Læs mere på Borger.dk og hos Toldstyrelsen.

Drikkepenge

Drikkepenge er en del af kulturen i Kenya og en måde at takke for god service og veludført arbejde. Selvom det er frivilligt, forventes det ofte. Vi anbefaler, at du giver din guide drikkepenge den sidste dag, når han sætter dig af i lufthavnen. På de fleste hoteller, lodges og camps er der et fælles glas eller en kasse til drikkepenge, hvor du kan lægge penge ved afrejse. Her er vores anbefalinger til drikkepenge:

- Safari guide, 10-15 USD per person og dag
- Overnatning, 1-5 USD per nat

Sikkerhed

Befinder du dig i byer som Arusha eller Dar es Salaam, anbefaler vi, at du udviser generel forsigtighed. Vær opmærksom, og undgå at gå rundt i gaderne, når det er mørkt. Hvis du har brug for en taxa, kan du bestille den gennem os eller på hotellet. Undgå at hoppe direkte ind i en taxa på gaden. Når du er på safari og bor ude i parkerne, er det vigtigt at informere personalet, hvis du ønsker at forlade hytten eller teltet i de mørke timer af døgnet, da der kan være vilde dyr i nærheden.

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse mere om sikkerheden i Tanzania, klik her. Udenrigsministeriets rejsevejledninger gælder dog personer som rejser uden rejsearrangør. Når du rejser med os, planlægger vi rejsen så den bliver så sikker som mulig. Vi arrangerer ikke rejser til områder, som Udenrigsministeriet fraråder, eller som vi selv ikke anser for at være sikre.

Sprog

Kenyas nationalsprog er engelsk og swahili.

Tidsforskel

Kenya ligger en time foran Danmark, når vi har sommertid, og to timer foran, når vi har vintertid.

Valuta

Valutaen i Kenya er kenyansk shilling (KSH), men du kan betale med USD næsten overalt i landet. Mindre valører, som 1-5 dollarsedler, er de er mest praktiske. Du kan betale med kort på de fleste hoteller, lodges og camps, men dette kan variere afhængigt af dækning, så det er vigtigt at have kontanter til rådighed. Selvom du kan betale med amerikanske dollars, er det ofte mere fordelagtigt at betale med lokal valuta. Du finder hæveautomater i lufthavnen og i Nairobi, samt i andre byer.

Elektronik og adapter

Ude i vildmarken får mange lodges og teltcamps strøm fra generatorer. Disse kører ofte kun i få timer om dagen, hvilket betyder, at dine muligheder for at oplade batterier til kameraer og computere er begrænsede. Mange små teltcamps får deres strøm fra solceller, og selvom der ikke er 220-240 V i teltene, kan du som regel oplade elektronisk udstyr i receptionen. Når du bor i byerne, har hoteller og lodges strøm døgnet rundt, men strømafbrydelser er ret almindelige. Hvis du har særlige krav til dit udstyr, kan du tale med os, når vi arrangerer din rejse, så vi kan tilpasse safariprogrammet til dine behov. 

I Kenya anvendes samme G-stik som i Storbritannien, så hvis du har brug for strøm, skal du medbringe en adapter.

Pas og visum

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter rejsens sidste dag. Der skal være to blanke sider i passet til stempling ved ind- og udrejse, og det må ikke være beskadiget. Husk at kontrollere dit pas inden afrejse. 

Kenya har indført et elektronisk visumsystem, hvilket betyder, at du ikke kan få visum ved ankomst. Det er derfor nødvendigt at ansøge om visum til Kenya, inden du rejser fra Danmark. Du kan ansøge om elektronisk visum her. Prisen er 50 USD plus et servicegebyr på 1 USD. Du modtager dit indrejseformular cirka 7 dage efter, at din ansøgning er registreret. Medbring en udskrift af dit e-visum, når du rejser til Kenya. 

Sørg for, at du har alle dine dokumenter klar, herunder:

  • Et klart og tydeligt billede af passets billedside, hvor alle oplysninger kan læses uden problemer (der må ikke være lysreflekser på billedet).
  • Et billede af dig selv med en hvid eller lys baggrund (som et pasfoto).
  • En hotelreservation i PDF-format eller en invitation (letter of invitation).
  • Bekræftelse af returbillet i PDF-format.

Et visum er gyldigt i 90 dage fra udstedelsen, og i denne periode kan du besøge Kenya én gang, med en maksimal opholdstid på op til 30 dage.

Husk at det er dit eget ansvar at sætte dig ind i landets indrejseregler i god tid før din afrejse.

Klimaet

Kenya har et behageligt tropisk klima. Langs kysten er luftfugtigheden meget høj, mens aftenerne i højlandet ofte er kølige. April og maj kaldes 'den store regntid,' hvor det kan regne flere dage i træk. November kaldes 'den lille regntid,' med kortere byger om eftermiddagen og aftenen. I april, maj og november er der færre turister, parkerne er grønne og frodige, og det er muligt at finde gode priser på hoteller og lodges.

Tøj

Når man er på safari, er det godt at have behageligt tøj på. Det er vigtigt ikke at klæde sig i skrigende farver, men at vælge tøj, der mere smelter sammen med naturen. Det er ofte lidt køligt tidligt om morgenen, så det kan være godt med lange ærmer og lange bukser, mens dagene normalt er varme, så det er vigtigt at tænke på at beskytte sig mod solen.

Der er ingen specifik dresscode på safarilodger, men tænk på at morgener og aftener kan være kølige, så medbring varmt og behageligt tøj. 

Som turist er det vigtigt at huske, at du befinder dig i et land med en anden kultur. Store dele af kystområderne i Østafrika, herunder Zanzibar, består af muslimske samfund. Når du færdes på offentlige steder, bør du derfor bære tøj, der dækker skuldre, knæ og navle.

Plast

Der er forbud mod plastikposer i Kenya. Undgå at have plastikposer i bagagen ved ankomst til landet. Zip-lock poser til væsker i håndbagagen tolereres, da det forventes, at turister også bruger dem til hjemrejsen. Affaldshåndtering er et stort problem, så vær opmærksom på ikke at bruge for meget engangsudstyr.

Den Kongelige Danske Ambassade


13 Runda Drive
Runda, Nairobi
Postboks 40412-00100 GPO
Kenya

Kontakt
Telefon +254 20 4253000
Mobil +254 722 517809
nboamb@um.dk

  • Flybilletter tur/retur Danmark
  • Privat engelsktalende guide
  • Privat safarikøretøj - kun til jer
  • Overnatning som beskrevet i programmet
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • Safari Aberdare
  • Safari Samburu
  • Safari Ol pejeta
  • Alle parkafgifter
  • Flybilletter Nairobi - Malindi - Nairobi (20 kg)
  • 7 nætter på strandhotel
  • Alle transfer i programmet


PRISEN INKLUDERER IKKE:

  • Drikkepenge til safariguide/chauffør, 10 - 15 USD pr. dag, pr. person
  • Visum ved indrejse til Kenya

Det lille ekstra

Vil du forkæle dig selv og give din rejse det lille ekstra? Vi har samlet et udvalg af opgraderinger, der giver din rejse et løft. Dette er kun et lille udvalg, og vi kommer gerne med flere forslag, så vi sammen kan finde præcis det, der gør din rejse til noget helt specielt.

Opgradering af overnatningssteder

Vores hoteller og lodges er håndplukkede, og det har taget os mange år at finde de absolut bedste overnatningssteder. Slap af ved poolen på en drømmelodge, eller oplev den unikke stemning i et telt midt på savannen. På vores rejser er overnatningen en oplevelse i sig selv, uanset hvilket ophold du vælger. Tag et kig på vores opgraderingsforslag, eller kontakt os, så skræddersyr vi en rejse, der passer til dig.

Entim Mara Camp
Læs mere >
Kobe Suite
Læs mere >
Che Shale
Læs mere >

Ekstra eventyr 

Vil du gøre dit Afrikaeventyr endnu mere spændende? Tag et kig på vores aktivitetsforslag, eller kontakt os—vi er her for at hjælpe dig med at finde de aktiviteter, der passer til dig.

Hell's Kitchen

Denne rødorange sandstenskløft ligger lige uden for Malindi. Den bedste tid at besøge den er tidligt om morgenen eller ved solnedgang, da det kan blive meget varmt i løbet af dagen.

Lichthaus Watamu

Nyde solnedgangen fra hængekøjerne over Mida Creek, mens du spiser nygrillet mad og nipper til en cocktail. Lichthaus Watamu er magisk! Reservation og transport kan nemt arrangeres i hotellets reception.

Cykelsafari i Hell's Gate

Oplev dyrelivet fra cykelsadlen! Sammen med guiden cykler I gennem parkens zebraer, giraffer og antiloper. Parken er opkaldt efter en smal passage i områdets klipper og er kendt for sine varme kilder og gejsere. Cykelsafari kan nemt indgå i programmet, når I besøger Lake Naivasha.

Drømmer du om noget særligt? Vi har den viden og erfaring, der kræves for at gøre din drøm til virkelighed. Tag et kig på vores rejseforslag, eller book et møde med en af vores safarieksperter >

Hvorfor booke med Safariresor?

Rejs med ægte Afrikaeksperter

Rejs med ægte Afrikaeksperter

Vi kender Afrika, fordi vi er der – hele tiden. Med lokal tilstedeværelse og tætte relationer tager vi dig uden om turistruterne, ud til hjertet af savannen, hvor du kan opleve vildmarken uden bilkøer omkring hvert dyr.

Få mere kvalitetstid i vildmarken

Få mere kvalitetstid i vildmarken

En safari handler om at være dér, hvor det sker – ikke om at jage videre. Med længere tid i samme park og mindre transporttid får du mere kvalitetstid på safari og kan opleve dyrene i fred og ro.

Dit eventyr er i trygge hænder

Dit eventyr er i trygge hænder

Vi har hjulpet tusindvis af rejsende med at opleve Afrika – fra nysgerrige børnefamilier til eventyrlystne par og solorejsende. Vi tager os af alle detaljer og er tilgængelige døgnet rundt under hele din rejse.

Oplev Afrika på<br><u>din</u> måde

Oplev Afrika på
din måde

Vi lytter, stiller de rigtige spørgsmål og skaber en rejse, der passer præcis til dig. Med vores erfaring ved vi, hvilke valg der gør den største forskel – så du får magiske øjeblikke, der bliver hos dig længe efter rejsen er slut.

Klar til at planlægge dit safarieventyr?

Tak for din forespørgsel!

Vores safarieksperter vender snart tilbage med rejseforslag, der bringer dig tættere på dit store eventyr.

Udfyld dine oplysninger og beskriv gerne de ønsker, du har for jeres rejse, så udarbejder vi et skræddersyet programforslag til jer.

Venligst vælg gyldigt år, måned og dag

Drømmer du om noget særligt? Vi har al den viden og erfaring, der kræves for at skabe en helt eksklusiv og skræddersyet rejse, præcis som du vil have den. Kontakt mig direkte eller book et møde med en af vores safarieksperter >

Josef Khaled, Daglig leder, Safarirejser
+46 72 200 25 18
Josef Khaled,
Daglig leder, Safarirejser
+46 72 200 25 18

Abonner på inspiration og rejsenyheder

Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.

Tak!

Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.