En uge i Botswana med Safarirejsers team

En gang om året samler vi hele vores team for at rejse sammen i Afrika. Nogle gange besøger vi destinationer, der allerede er populære blandt vores rejsende, for at følge op på samarbejder og møde lokale partnere. Andre gange vælger vi et land, hvor vi ønsker at uddybe vores viden og skabe en endnu stærkere forståelse for, hvad der gør destinationen unik.

I efteråret 2025 tog turen os til Botswana. I løbet af ni intense dage rejste vi sammen gennem landet, besøgte overnatningssteder, mødte guider og oplevede Okavango-deltaet på ægte vis – alt sammen for at kunne give vores rejsende endnu bedre rådgivning.

Her fortæller Otto fra Safarirejsers kontor i Göteborg om rejsen, der gav ham nye perspektiver på safarier og på, hvad der gør Botswana så specielt.

Første møde med Okavango-deltaet

Rejsen begyndte med et fly via Addis Ababa til Maun i Botswana. I lufthavnen blev vi mødt af personale fra Nokanyana Lodge, vores første stop. Vores destination var Okavango-deltaet i den nordvestlige del af landet. Vi var tolv personer, fordelt på to biler, begge udstyret med kølebokse og forfriskende drikkevarer – en velkommen detalje i den afrikanske hede.

Vi var der i slutningen af november, i den såkaldte grønne sæson, hvor regnen begynder at falde, og landskabet er på sit smukkeste og grønneste. Det tog cirka tre timer at køre fra lufthavnen til lodgen. Den brede sandvej var omgivet af tætte træer og buske, der gjorde det umuligt at se, hvad der gemte sig bag dem.

Da vi drejede af mod lodgen, begyndte landskabet endelig at åbne sig. Grøntområdet blev lysere og mere luftigt. Vandveje glitrede mellem træerne, og pludselig forstod vi, hvad der havde været skjult. bag al vegetationen – Okavango-deltaet i al sin pragt. Ved ankomsten til Nokanyana Lodge blev vi mødt med sang, kolde håndklæder og velkomstdrinks.

Færre overnatningssteder, mere vildmark

Botswanas regering har bevidst investeret i færre overnatningssteder og højere priser for at undgå masseturisme. Resultatet kan ses med det samme. Her er der mere vildmark og en følelse af virkelig at være alene med naturen på en måde, der er svær at finde andre steder. Nokanyana Lodge ligger smukt med floder, der løber rundt om det. Restauranten, hvor morgenmad og middag serveres, ligger lige ved siden af Okavango-deltaet. Elefanter og flodheste kommer her for at drikke. Om natten kan man høre lydene fra vildmarken – en ubeskrivelig symfoni af dyr, som de fleste af os aldrig har hørt før. Bare det at ligge i sengen og lytte til helt nye lyde var en magisk oplevelse i sig selv.

Når landskabet åbner sig

Efter check-in tog vi på vores første safaritur i åbne safaribiler. Vi fulgte den sandede vej gennem bushen, og der åbnede landskabet sig foran os. Grønne marker strakte sig så langt øjet kunne se, gennemkrydset af vandveje, der snoede sig gennem savannen som sølvbånd. I den grønne sæson, når alt er på sit grønneste, er det næsten urealistisk smukt.

Hvis jeg var et dyr, ville jeg ønske at være her.

Vi nærmede os flodhestene og fik virkelig en fornemmelse af deres enorme størrelse. Aftenen sluttede med sundowners, en safaritradition, hvor man nyder en drink ved solnedgang midt i vildmarken. Vi steg ud af bilerne og så to hanflodheste støde hovederne sammen lidt længere væk. Pludselig løb den ene af dem af sted med en hastighed på 50 kilometer i timen. Det er chokerende hurtigt for et dyr, der vejer flere tons.

Tre dage i Khwai

I tre dage udforskede vi området omkring Nokanyana, der ligger i Khwai i den østlige del af Okavango-deltaet. Her så vi mange løver – som sov i skyggen midt på dagen og jagede, når mørket faldt på. Vi tog på natlige safariture og oplevede, hvordan savannen kommer til live, når solen går ned.

Det, der virkelig slog mig, var, hvor smukt det var, når savannen mødte vandet. Vandvejene forgrener sig over hele Okavango-deltaet og skaber et landskab, som er svært at finde andre steder. De åbner også op for andre typer oplevelser end traditionelle safarier – noget, vi senere skulle få mere af.

Flyvning over vildmarken

Efter tre dage var det tid til at skifte indkvartering. Vi kørte i 2,5 timer til en lille landingsbane midt i terrænet – en smal asfaltstrimmel omgivet af buske og intet andet. Et safarifly ventede, lige stort nok til at rumme os alle tolv.

Flyveturen tog en halv time, og da vi kiggede ud af vinduet, blev det klart, hvor meget vildmark og hvor få bebyggelser der er i Botswana. Da forstod vi virkelig, hvad der gør landet så unikt – uberørt vildmark så langt øjet kan se. Da vi landede, blev vi mødt af to nye guider. Gomoti Plains Camp var vores næste hjem, og lige fra starten bemærkede vi et andet serviceniveau. Guiderne var elegant klædt, og bilerne var omhyggeligt dekoreret. Alle fik en termokande med koldt vand, indgraveret med lejrens logo og mærket med vores navne.

Gomoti Plains – alene med vildmarken

Gomoti Plains Camp var lige så smukt som Nokanyana, med det samme slående landskab, hvor vand og savanne mødes. Vi så ingen andre biler her. Det var bare os og vildmarken, intet andet.

Her bestod dagene af morgen- og eftermiddagssafarier, ligesom i Nokanyana. Men en morgen måtte vi vælge mellem en mokoro eller en vandresafari. Jeg valgte mokoroen, fordi jeg havde været på vandresafari før, og dette var noget, jeg virkelig gerne ville opleve.

En mokoro er som en gondol – to personer sidder i den smalle båd, mens en guide står og driver den fremad med en lang stang. Vi havde været på safari i bil og fløjet over landskabet i et lille fly, men nu gled vi gennem vandet, helt lydløst, kun få centimeter over overfladen.

Vores guider havde boet i Okavango-deltaet hele deres liv. Deres viden var tydelig i alle detaljer og blev især tydelig, da vi mødte flodheste. Længe før vi ankom, før vi hørte eller så noget, begyndte guiden at banke sin stok i vandet. Små, rytmiske bank, der sendte krusninger foran os. Han havde set små bobler, der fortalte ham, at der var et flodhest længere fremme. Krusningerne var hans måde at signalere, at vi nærmede os, så flodhesten ikke blev overrasket.

Der er noget særligt ved at sidde så tæt på vandoverfladen, når man ved, at der er et flodhest lige ved siden af en. Et dyr, der vejer op til fire tons og kan være ekstremt farligt, hvis det føler sig truet. Men guiden forblev rolig hele tiden, vidste præcis, hvor langt væk vi skulle holde os, og sørgede for, at vi aldrig provokerede det.

Set i bakspejlet er det et af de stærkeste minder fra turen – den kombination af spænding og tillid til guidens viden.

Da leoparden jagede

Både Nokanyana og Gomoti havde swimmingpools, og en morgen besluttede vi at blive på lodgen i stedet for at tage på safari. Vi sad ved poolen og kiggede på vandvejene lige foran os, hvor vilde dyr bevægede sig langs vandet. Det føltes surrealistisk.

Men de andre dage var vi på safari, og det var der, de mest intense oplevelser ventede os. Begge de steder, vi boede, ligger i private reservater, hvilket betyder, at guiderne kan køre offroad – lige ind i bushen for at komme tættere på dyrene. Her, langt væk fra andre safarikøretøjer, var det kun os og dyrene.

Vi så en hunleopard og hendes unge jage antiloper. Vi fulgte efter dem i over en time og kørte offroad i sikker afstand for ikke at forstyrre dem. Leoparden kom så tæt på, at vi kunne høre hende trække vejret. Løver gik en meter fra bilen. Det føltes næsten som om vi havde en usynlighedskappe – dyrene gjorde deres ting, de var ikke interesserede i os. Men vi fik lov at se alt. Det var som en film, der udspillede sig foran vores øjne.

Og det, kombineret med at være helt alene. Ingen andre biler, kun vildmarken og os. Det var magisk.

Victoria Falls – en vidunderlig afslutning

Efter seks dage i Botswana sluttede vi vores rejse med tre dage i Zimbabwe ved Victoria Falls. Det var en vidunderlig afslutning på en intens rejse.

Dybt inde i det sydlige Afrika ligger Botswana, afskåret fra havet. Så hvis du vil kombinere en safari med sol og badning ved stranden, er der mere praktiske destinationer – for eksempel Tanzania med Zanzibar eller Kenya med Diani Beach. Men Victoria Falls var det perfekte kompromis. Her kan du slappe af og nyde et langsommere tempo uden at skulle rejse til kysten. Du kan slappe af i solen ved poolen og derefter gå ud og spise på en restaurant, hvilket ikke er en mulighed ude på savannen. Efter alle de nye indtryk på safari var det rart bare at tage det roligt.

Victoria Falls er svære at beskrive. Når man står der og ser denne enorme vandmasse styrte 108 meter ned med et brøl, der kan høres kilometer væk, omgivet af en permanent tåge af vanddråber, der skaber regnbuer i solen – så forstår man, hvorfor lokalbefolkningen kalder dem Mosi-oa-Tunya, "den tordnende røg".

Et besøg ved vandfaldene er en halvdagsaktivitet, hvor man kan tage en guidet tur og derefter gå frit rundt mellem de forskellige udsigtspunkter. For dem, der ønsker mere eventyr, er der rafting i vandet under vandfaldene og bungee jumping fra broen, der forbinder Zambia og Zimbabwe.

Efter i alt ni dage i Afrika rejste vi hjem til Sverige med en helt ny forståelse af Botswana. Jeg glæder mig virkelig til at dele disse oplevelser med vores rejsende – fortælle dem, hvordan det føles at glide afsted i en mokoro, se leoparder jage på tæt hold og falde i søvn til lyden af vildmarken uden for teltet.

Det er præcis det, vi mener, når vi siger, at vi kender Afrika – fordi vi er der, i virkeligheden. Læs mere om, hvordan vi arbejder, i vores artikel Hvorfor rejse med Safariresor.

Written by

Otto Kristoffersen, Safarirejser, Göteborg

Otto arbejder på Safarirejsers kontor i Göteborg og har rejst meget i Afrika. Han kender kontinentet godt og giver gerne råd om alt fra safari og overnatning til, hvordan du kombinerer forskellige destinationer. Kontakt Otto: otto@safariresor.se