Wolwedans Dune Camp
Wolwedans Dune Camp er en eksklusiv og afsidesliggende destination beliggende på kanten af en 250 meter høj sandklit i NamibRand naturreservat. Med sin unikke placering tilbyder campen enestående udsigt over ørkenen og bjergene i det fjerne.
Campen har plads til op til 16 gæster ad gangen, hvilket skaber en intim og privat atmosfære. Overnatningsstedet består af teltværelser og en familiesuite, alle hævet på træplatforme for at maksimere udsigten og komforten. Værelserne er udstyret med faciliteter som komplette indendørs og udendørs badeværelser og private terrasser.
Andre overnatningssteder i Private reserver
Okonjima Plains Camp
Kwessi Dunes
Naukluft Camp
Okonjima Omboroko Campsite
Klein Aus Vista Campsite
Desert Lodge by Wolwedans
Zannier Hotels Omaanda
Wolwedans Boulders Camp
Wolwedans Mountain View Suite
Namib Desert Lodge
Otjiwa Safari Lodge
Okonjima Plains Camp
Okonjima Plains Camp ligger i Okonjima Nature Reserve, som er et tilflugtssted for leoparder. Campen tilbyder en eksklusiv og komfortabel naturoplevelse. Her tilbydes tre typer overnatning: 10 rummelige View Rooms med fantastisk udsigt, 14 Classic Rooms og seks prisvenlige Garden Rooms. Campen er familievenlig og tilgængelig for gæster i kørestol.
Slap af og nyd herlige dage i naturen, på værelset, ved poolen eller i campens fælles lounge med pejs. Det skal også nævnes, at de tilbyder mange spændende aktiviteter såsom natlige game drives eller sporing af truede arter.
Find på Google MapsKwessi Dunes
Kwessi Dunes, som ligger i NamibRand Nature Reserve, tilbyder en unik ørkenoplevelse. Her findes 12 hytter med aircondition, hver med et eget "stargazer"-værelse åbent mod himlen. Perfekt til at beundre den afrikanske nattehimmel.
Der tilbydes en række aktiviteter som naturvandringer og dagsture til Sossusvlei. Dette er det ideelle overnatningssted for dig, der søger en privat og luksuriøs oplevelse i Namibias ørken.
Find på Google MapsNaukluft Camp
Naukluft Camp, som ligger i Namib-Naukluft National Park, byder på 21 campingpladser og 6 chalet-værelser med eget badeværelse. Her findes en enkel restaurant, bar og naturlige kilder, man kan bade i oppe i bjergene. Naukluft byder på fantastiske vandremuligheder, og man kan vælge mellem alt fra en 4 km gåtur til helt op til 17 km!
Campen ligger i et område, der bevarer Hartmanns bjergzebra, og de brændte bjerge tiltrækker et rigt fugleliv. Uanset om du vælger at campere eller bo i en af hytterne, er dette et eventyrligt sted, der byder på gode muligheder for at udforske de smukke omgivelser.
Find på Google MapsOkonjima Omboroko Campsite
Okonjima Omboroko Campsite er en ægte perle for eventyrlystne naturelskere på jagt efter en autentisk safarioplevelse. Denne campingplads tilbyder private og delvist udstyrede pladser, hvor hver plads har moderne faciliteter som brusere med varmt vand, toiletter og stikkontakter.
Selvom campingpladserne er selvbetjente, kan gæster, der ønsker en pause fra madlavningen, bestille måltider på lodgen. Omboroko Campsite er perfekt for dem, der søger nær kontakt med naturen og ønsker at opleve det bedste, Namibias vildmark har at byde på.
Find på Google MapsKlein Aus Vista Campsite
Denne magiske campingplads ligger ved Klein-Aus Vista, en time udenfor Lüderitz. Campingpladserne, der er placeret under gigantiske kameltorntræer, er kendt for deres fantastiske udsigt over vildmarken og som et førsteklasses udgangspunkt for udforskningen af det sydvestlige hjørne af Namibia. Klein-Aus Vista Campsite tilbyder ti afskærmede campingpladser, restaurant, swimmingpool og bar (2 km fra campingpladsen) samt parkering. Campingpladsen har fælles vaskeri, vandforsyning og bænke med borde og grillplads. Hvis I ønsker at booke aktiviteter, kan I gøre det på lodgen, hvor I blandt andet kan udforske vandrestierne, prøve mountainbiking eller tage på en guidet sundowner.
Find på Google MapsDesert Lodge by Wolwedans
Denne dejlige og familievenlige camp tilbyder en eksklusiv oplevelse i den fjerne del af Ngorongoro-krateret. Campen består af fire hytter, hvoraf to er familiehytter, og børn over fem år er velkomne. Hytterne er indrettet for at skabe en hjemlig atmosfære, og de er hævet op over jorden, hvilket giver en flot udsigt over det smukke landskab.
Find på Google Maps
Zannier Hotels Omaanda
Denne boutiquelodge i hjertet af Zannier Reserve, kun en halv times kørsel fra Windhoek, består af 15 individuelle hytter i Owambo-stil med stråtag og bygget i ler. Den luksuriøse lodge byder på fantastiske udsigter over Namibias vilde landskab med Khomas Hochlands bakker i horisonten. Zannier arrangerer skræddersyede safarier og ekskursioner i selskab med erfarne guider, og om aftenen kan du nyde et lækkert måltid i lodgens restaurant eller slappe af med en drink ved poolen.
Find på Google MapsWolwedans Boulders Camp
Wolwedans Boulders Camp ligger i den sydligste del af NamibRand Naturreservat, omgivet af sandsletter og klipper. Campen er en perfekt destination for dig, der søger et luksuriøst og isoleret overnatningssted midt i naturen. Wolwedans, der tager imod højst ti gæster ad gangen, består af fem luksuriøse telte.
Find på Google Maps
Wolwedans Mountain View Suite
Denne fantastiske suite ligger afsides, hvilket giver dig følelsen af at have stedet helt for dig selv. Slap af på terrassen, der har en pool og liggestole, og nyd den utrolige udsigt over dalen og bjergene i det fjerne i fred og ro. Dette er den perfekte suite for par, der søger et romantisk ophold i hjertet af NamibRand.
Find på Google Maps
Namib Desert Lodge
Denne enestående lodge ligger midt i den fascinerende Namib-ørken, ved foden af de imponerende sandklitter. Namib Desert Lodge består af 66 værelser med aircondition og eget badeværelse. Nyd den afslappede og venlige stemning, mens du slapper af ved poolen, ser dyrene drikke ved vandhullet, eller nyder en lækker middag i lodgens hyggelige restaurant – et jordnært og hjemligt overnatningssted med en fredfyldt atmosfære.
Find på Google MapsOtjiwa Safari Lodge
Otjiwa Safari Lodge har tre forskellige lodges og fællesarealer med poolområde og restaurant. Mountain Lodge er en fredfyldt lodge med panoramaudsigt over Waterberg Plateau og Omataku-bjergene. Eagle's Rest henvender sig til familier og grupper, mens Savanna Luxury Villa henvender sig til familier eller par, der søger en mere privat oplevelse.
Find på Google MapsAbonner på inspiration og rejsenyheder
Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.
Tak!
Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.