Tulia Amboseli
Tulia Amboseli Safari Camp ligger i et afsides naturområde ved grænsen til Amboseli nationalpark. Tulia stammer fra det swahili-ord for "ro" og symboliserer fred og stilhed.
Fra alle teltene på campen har du udsigt til ikoniske Kilimanjaro. Vågn op til det imponerende syn af elefanter, giraffer, zebraer, vandbukke og gazeller, der elegant strejfer rundt i det omkringliggende landskab.
Andre overnatningssteder i Amboseli
Kibo Safari Camp
Tawi Lodge
Angama Amboseli
Tortilis Camp Amboseli
Ol Tukai Lodge
Amboseli Sopa Lodge
Sentrim Amboseli Lodge
Kibo Safari Camp
Kibo Safari Camp ligger i Amboseli National Park i Kenya, ved foden af Kilimanjaro. Campen har telte i mange forskellige kategorier - inklusive store familietelte. Nyd lokal mad fra campens egen gård under akacietræerne. Om aftenen tændes bålet, og masaier fra området kommer for at danse og synge. Kast dig ud i dansen og se, om du kan hoppe højere end en masai!
Find på Google MapsTawi Lodge
Ved foden af Mount Kilimanjaro ligger Tawi Lodge, en lodge med 13 luksuriøse hytter i fantastiske omgivelser. Dette er et sted for dig, der søger et eksklusivt og bæredygtigt overnatningssted med en uslåelig nærhed til vildmarken. Tawi Lodge deltager aktivt i arbejdet med at bevare det lokale økosystem og dets vilde dyr.
Uanset hvilken af de 13 hytter du bor i, har du en majestætisk udsigt over Kilimanjaro. Ud over førsteklasses safarioplevelser tilbydes faciliteter som svømmebassin, lækker mad og en hyggelig bar.
Find på Google MapsAngama Amboseli
Angama Amboseli, beliggende i det naturskønne Kimana Sanctuary ved foden af Mount Kilimanjaro, tilbyder en eksklusiv naturoplevelse. Lejren er perfekt for dig, der søger et luksuriøst og afslappende ophold med smukke udsigter og nærhed til dyrelivet.
Lejren består af ti suiter, bygget med stenvægge og dækket af teltdug. Her opretholdes både faciliteter og service på højeste standard. Angama Amboseli har stor fokus på bæredygtige og miljøvenlige metoder, hvilket giver en unik og mindeværdig oplevelse.
Find på Google MapsTortilis Camp Amboseli
Tortilis Camp Amboseli ligger i Amboseli National Park og tilbyder en fantastisk udsigt over Kilimanjaro. Der er 16 rummelige telte, inklusive familiehytter, alle med moderne bekvemmeligheder og badeværelser.
Sidd på din private terrasse og nyd udsigten over landskabet og Kilimanjaro - en helt uslåelig udsigt. Tortilis Camp har et stort engagement i miljøvenlig turisme og gør alt for, at du skal opleve den kenyanske vildmark på bedst mulig vis.
Ol Tukai Lodge
Ol Tukai Lodge ligger smukt ved foden af det majestætiske Kilimanjaro, omgivet af Amboselis vidtstrakte savanner. De veludstyrede værelser er smagfuldt indrettet i afrikansk stil, og atmosfæren på lodgen er hjemlig og personlig. Ol Tukai arrangerer både safarier og bryllupper, og området byder på en stor pool samt en skøn restaurant, hvor du kan nyde en lækker middag.
Find på Google MapsAmboseli Sopa Lodge
Amboseli Sopa Lodge ligger ved foden af Mount Kilimanjaro i et område med et rigt dyreliv. Lodgen tilbyder 83 værelser i forskellige kategorier, herunder en bryllupssuite. Fællesområdet har en bar, restaurant samt en dejlig swimmingpool, og lodgen arrangerer safarier, naturvandringer og måltider under åben himmel.
Find på Google MapsSentrim Amboseli Lodge
Sentrim Amboseli Lodge ligger lige ved Kimana Gate, på grænsen til Amboseli National Park. Campen har fantastisk udsigt over Kilimanjaro og består af 60 telte og to familiehytter.
Inde i hvert telt finder du bløde senge og eget badeværelse med rygende varm bruser. Badeværelset har også håndvask og skylletoilet. En kaffe- og tekoger, køleskab, ventilator, hårtørrer og elektroniske pengeskabe findes også i hvert telt.
Find på Google MapsAbonner på inspiration og rejsenyheder
Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.
Tak!
Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.