Rufiji River Camp
Rufiji River Camp ligger ved bredden af Rufiji-floden i hjertet af Nyerere National Park. Campen er bygget i klassisk safaristil og kombinerer komfort med eventyr, hvilket gør den ideel for både familier og par.
Her bor du tæt på dyrelivet og har mulighed for at opleve safariens spænding fra første række. Campen tilbyder klassisk safari i åbne safarikøretøjer samt bådsafari og vandresafari med deres erfarne guider. Med adgang til nogle af de mest spektakulære dyreoplevelser i Afrika er Rufiji River Camp det perfekte valg for dig, der ønsker at fordybe dig i vildmarkens magi.
Andre overnatningssteder i Nyerere
Sand Rivers Selous
Kulinda Camp
Kiba Point Safari Camp
Siwandu
Africa Safari Nyerere
Laba Laba Siwandu
Sand Rivers Selous
Sand Rivers Selous er smukt placeret i Nyerere National Park. Her venter en fantastisk safarioplevelse. Overnatningen tilbyder en naturnær oplevelse udenfor turistområderne.
Udforsk Rufiji-floden med båd eller tag på klassisk safari i bil, hvor du sammen med din guide leder efter vilde dyr. Sand Rivers giver dig chancen for at opdage Afrikas uberørte vildmark.
Find på Google MapsKulinda Camp
Selous Kulinda Camp ligger ved Rufiji-floden og grænser op til Nyerere National Park. Overnatningen tilbyder en autentisk safarioplevelse og smukke omgivelser. Kulinda Camp er en familiedrevet teltlejr, og her møder du en herlig atmosfære. Nyd stjerneklare nætter og lydene fra vildmarken.
Selous Kulinda Camp tilbyder dig et mindeværdigt ophold og giver dig muligheden for at opleve et af Afrikas mest uberørte landskaber.
Find på Google MapsKiba Point Safari Camp
Denne idylliske camp i Nyerere National Park består af fire hytter med privat pool og panoramaudsigt over den mægtige Rufiji-flod. De luksuriøse hytter, som er indrettet for at give dig en ægte vildmarksfølelse, skaber en naturlig overgang mellem dine safarieventyr og din overnatning. Lodgen har en aldersgrænse på 8 år.
Find på Google MapsSiwandu
Siwandu tilbyder en intim vildmarksoplevelse og er det perfekte sted til at fordybe sig i uberørt natur med den rette mængde bush-luksus. Fra de trædækkede verandaer kan du sidde med en kop te ved solopgang og se bushen komme til live, eller slappe af med en gin og tonic, mens vildmarken rødmer under solnedgangen.
De 13 rummelige telte med stråtag og vægge af lærred og myggenet giver en behagelig konstant luftstrøm og mulighed for at observere dyrelivet i området.
Find på Google MapsAfrica Safari Nyerere
Africa Safari Nyerere ligger ved grænsen til Tanzanias største nationalpark og giver dig følelsen af at have vildmarken helt for dig selv. Her er langt færre turister end i de mere kendte parker, og du får en mere eksklusiv og uforstyrret safarioplevelse.
Lodgen består af rummelige bungalows med aircondition, hvoraf nogle har private plunge pools og tagterrasser – perfekte steder at trække sig tilbage til efter dagens eventyr. All Inclusive-service, restaurant, bar, swimmingpool og massage skaber en behagelig ramme om opholdet, samtidig med at du er omgivet af ægte afrikansk vildmark.
Safarioplevelserne i Nyerere er spektakulære. Her kan du kombinere klassiske game drives med bådsafari på Rufiji-floden og guidede bush walks, også efter mørkets frembrud. Fuglelivet er i verdensklasse, og der er gode muligheder for at opleve både løver, elefanter, flodheste og krokodiller på tæt hold.
Dette er stedet for dig, der ønsker en safarioplevelse uden masseturisme – en kombination af eventyr, ro og komfort midt i Afrikas uspolerede natur.
Find på Google MapsLaba Laba Siwandu
Laba Laba Siwandu ligger smukt ved Rufiji-flodens bredder i hjertet af Nyerere Nationalpark, et af Afrikas mest uspolerede safariområder. Her bor du i elegante luksustelte, som kombinerer høj komfort med følelsen af at være midt i den afrikanske vildmark. Fra den private veranda kan du nyde fantastiske udsigter over floden, hvor elefanter, flodheste og krokodiller ofte passerer forbi.
Tag med på spændende safariture, bådsafari og vandreture sammen med erfarne guider, som deler ud af deres viden om områdets rige dyreliv og unikke natur. Efter dagens eventyr venter god mad, afslapning og magiske solnedgange i en autentisk og afslappet atmosfære. Laba Laba Siwandu er perfekt til dig, der drømmer om en eksklusiv safarioplevelse tæt på naturen, fyldt med eventyr og minder for livet.
Find på Google MapsAbonner på inspiration og rejsenyheder
Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.
Tak!
Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.