Wildwaters Lodge
Lemala Wildwaters Lodge ligger spektakulært på en lille ø midt i Nilen, i hjertet af Wildwaters Reserve, en gruppe små øer i Nilen. Denne del af Nilen kaldes Victorianske Nilen. Lodgen er midtpunktet for et bevaringsinitiativ, der sigter mod at beskytte dette uberørte flodmiljø for fremtidige generationer, blandt andet ved at sørge for, at lokalsamfundet får direkte udbytte af turismen og beskytte disse smukke, skovklædte øer.
Denne spektakulære lodge består af 10 luksussuiter, inklusive syv standardsuiter, to med privat pool og en større suite med to senge. Suiterne har privat balkon med fritstående badekar, regnbruser og er indrettet med håndlavede møbler. Alle værelser har privat terrasse og udsigt over Nilen. Her falder du i søvn til brølet fra Nilens vandfald og vågner til fuglesang fra hundreder af fuglearter.
Find på Google Maps