Indkvartering Seychellerne, Denis Island
Denis Island
Denis Private Island er en eksklusiv lodge, der ligger på en 375 hektar stor koralø. Her tilbydes en unik oplevelse af barfodsluksus. Der er kun ét hotel på øen, som består af 25 private strandhytter, perfekt for naturelskere og par på jagt efter en romantisk og privat ferie.
Øen er kendt for fantastisk mad, lavet med lokale råvarer fra øens egen gård. Med sin uberørte natur og sjældne økosystem er Denis Island et ferieparadis, der er svært at overgå. Her kan du udforske og opleve øens natur og dyreliv gennem dykning, fiskeri, cykling eller vandreture. Derudover er Denis Island et perfekt rejsemål for at slappe af, nyde solen og bade.